Billedanalyse

Herunder følger et eksempel på en billedeanalyse. Analysen er fortaget af  Emma Woge, Benedikte Eschricht Holbaek, Defne Poyraz, Anne-Kathrine Vesterbæk Mortensen og jeg, Elisabeth Sønderup, men herunder dog yderlig beskrevet vha. min egen formulering.  

Præsentation

Titel: Judith hugger hovedet af Holofernes (Judith beheading Holofernes)

Kunstner: Caravaggio 

Årstal: 1598-99

Teknik: Chiaro-scuro-teknik

Periode: Barokken 

Billede-beskrivelse = formanalyse

Motiv og figurer 

Man ser damen Judit(kvinden) som hugger hovedet af Holofernes (manden på sengen). Ydermere ses en gammel person, som stramt holder et tykke stof, måske til at tørre blod op med eller fordi personen er anspændt. Man tænker det er en dame, da hun muligvis holder et skørt og har hovedbeklædning på. I baggrunden ses et rødt ophængt stof.

Komposition 

· Figurer – trekanten mellem de 3 ansigter · Akser – diagonale linjer fra kvinden ned til manden · Placering – det gyldne snit · Beskæring – beskæringen er ’uendelig’, da fx den gamle er beskåret midt over · Læseretning og blikretning – fra kvinden til manden, eller omvendt. Her er også den fremtrædende hvide farve. · Rytme og gentagelser – de hvide og røde farver gentages, ellers ikke, udover den hudfarvede/brunlige farve

Rumdannelse

Forgrunden – sengen, kjolerne Mellemgrunden – menneskerne Baggrunden – det røde klæde og den sorte baggrund En smule dybde – vha.  skyggerne og lyset Billedet udtrykker rumillusion, vha. følgende: - Overlapning - Den gamles hånd foran kvindens krop - Modellering i lys og skygge - Fx kvindens hals - Farveperspektiv - Den varme brune farve er forrest, den hvide er bagerst

Lys og skygge

Lyskildens placering er sat fra venstre hjørne og fremtræder i form af en skjult lyskilde.

Lysets karakter er stort, da det er guddommeligt, eftersom manden er ved at dø, og lyset i samme forbindelse kommer oppefra

Af den grund er belysningen betydningsladet, men dog stadig virkelighedstro. 

Farver

Paletten - Mange brækkede farver og jordfarver

Farvekontrasten - Lys/mørk, kvantitetskontrast

Farvesymbolik - Rød = blod, hvid = uskyld, sort = død

Bevægelse

Maleriet er primært gjort dynamisk vha. følgende: 

- De diagonale linjer samt synsretningen

- De specielle og forvredne formattyper ved fx. mands krop og kvindens skørt

- Fragmentering af rummet, da at kvindens halshugning forhåbentligt er en bevægelse 

- Èn bevægelse beskrevet i flere figurer, nemlig i kvinden og manden

- Hidsige, brutale farvesammensætninger, i form af den røde farve sammenlignet med de andre farver

Dog ses der enkelt eksempler på det statiske, nemlig vha. følgende:

- De lodrette linjer fra mandens overarm til kvindes bryst

- De skjulte penselstrøg

- Det flertallige brug af dæmpede, rolige og harmoniske farver

   

Tolkning = betydningsanalyse

Titlen

Det titlen fortæller, er det kvinden gør, og det billede udpensler

Billedets historie

Det virker til, at kvinden bliver fristet/overtalt af den gamle til at dræbe manden. Muligvis er der kærlighed indblandet pga. den røde farve 

Tema

Død, da den fremtræder tydeligt i billede

Perspektivering = socialanalyse 

Kunstneren

Michelangelo Merisi da Caravaggio (1571-1610), kaldet Caravaggio, var en italiensk maler. Han fik sit gennembrud i 1600-tallet, da han malede scener fra evangelisten Matthæus'  liv til kirken San Luigi dei Francesi i Rom. Disse scener kan perspektivers til netop 'Judith hugger hovedet af Holofernes', da temaet er død, hvilket også er centralt i forbindelse med det religiøse i evangelisten Matthæus'  liv til kirken.....

Perioden

-var barokken, hvilket maleriet referer til, eftersom også den sætter døden og det forgængelige i fokus, oveni at benytte sig af sablen, hvilken er meget skiltret i barokkens kunst. Dette blev der netop i denne periode sat fokus på, eftersom man fik væsentligt bedre kendskab til videnskaben. 

Billedets funktion

Oplysende kunst omkring døden - det forgængelige 

Komplementær - farvepar 

Understående er resultatet fra en øvelse, med henblik på de komplementære farvepar:

Herunder ses eksempler på komplementære farvepar, som nemlig dannes ved at blande to primære farver og derved fås den matchende sekundære farve:

Skygge og lys - To iagttagelsesbilleder 

Herunder er resultaterne fra øvelsen, hvor jeg først tegnede et sammenkrøllet papir og dets skygger i et lyst lokale, og efterfølgende tegnede en flaske og dets lys-skær i et mørkt lokale.

Skygge

Understående tegning giver eksempler på skygger. Tegningen indeholder følgende to skyggetyper:

Egenskygge- ses inden for selve papirets områder, hvor der altså dannes egenskygger på selve figuren.

Til egenskyggen er tonerne fremhævet ved hjælp af både krydsskravering(små krydsede skraveringer), grov skravering(regelmæssige parallelle linjer) samt udjævning(bløde skygger lavet ved gnidning)

Slagskygge- ses uden for selve papiret, hvor altså selve papiret 'slår skygger ned'/'kaster skygger ned'.

Til slagsskyggen er tonerne alene lavet ved hjælp af udjævning.

   

Refleksion

Understående tegning giver et eksempel på lysetes refleksion. Tegningen viser det tilbagekastede lys, fra en her ukendt lyskilde, som netop syntes at komme fra selve genstanden(flasken) . 

Som tegningen viser, bliver lyset visse områder mere reflekteret end andre, altså flaskens mest lystmarkret områder. 

Tonerne er lavet ved brug af krydsskravering, grov skravering og en smule udjævning.

FARVEMOSAIK 

Herunder ses eksemplerne fra min farvemosaikøvelse. Øvelsen forløb således, at vi for hvert mosaikbillede  havde 4 min. til at danne understående kontraster, ved hjælp af mosaikbrikker.

Johannes Ittens farvecirkel 

Nedenfor ses de 6 eksempler og forklaringenerne dertil: 

Komplementær

Eksempel 1 er et eksempel på komplementær farvekontrast, eftersom blandt andet lilla og grøn er hinandens komplementære farver, da de i farvecirklen er de tertiære farver, som står overfor hinanden. 

Lys/mørk-kontrast

Eksempel 2 er et eksempel på lys/mørk farvekontrast, da lilla i farvecirklen er i bunden, hvor altså de mørke farver er placeret, og modsat gul i toppen, hvor de lyse farver har sin placering.

Kold/varm-kontrast

Eksempel 3 viser en kold/varm farvekontrast, da blå i farvecirklens venstre side, hvor de kolde farver er placeret, og modsat orange i højre side, hvor de varme farver altså har sin placering.

Kvantitet

Eksempel 4 viser er et eksempel på kvantitet. Det skyldes, at farverne udtrykker sig i kraft af sin arealnæssige udbredelse, samtidig med at farverne optræder i matte nuancer/'ikke rene' farver. 

Kvalitet

Eksempel 5 er et eksempel på kvalitet, efterdi der benyttes rene farver, hvilket giver plads til udfoldelse samtidig med at tiltrække opmærksomhed.

4-Klang

Eksempel 6 viser et eksempel på et af Ittens harmoniske klange, nemlig 4-klangen. Understående farver, gul, rød, lilla og blå, er nemlig netop udvalgt, med udgangspunkt i den tærteirer del af farvecirklens 4-klang.