fredag den 25. november 2016

Ørnens ret, Asger Jorn, 1951, 74,5x60

Annalyse af 'Ørnens ret'

På billedet ser man en stor sort/blå masse med øjne og hugtænder og en form for kløer i bunden. Man kunne i forhold til titlen forestille sig at det skulle være den såkaldte ørn. Derudover ses der også et hvidt dødningehoved i bunden af billedet og ude i distancen et sort væsen, der har samme træk som en kat, der står på bagbenene. I billedet er det klart ørnen der har den mest dominerende og centrale placering, hvorimod katte skikkelsen mere står i baggrunden og lurer. Ørnen fylder stort set hele billedet med dens store form med tre hoveder og tre set skarpe tænder. Ørnen er meget domineret af den mørke sorte farve med blå skær i, som står i kontrast til den lyse hvide/gullige og røde farve omkring især omkring ansigterne i mundene. Ørnen består altså af de primære farver blå, gul og rød, dog i nogle meget brækkede varianter. De tre ansigter viser alle tænder i et truende udtryk, som fortolkes som et forsvar. Ansigtet til venstre har et meget opspilet øje der giver den et mere aggressivt og samtidigt skræmt udtryk, i forhold til ansigtet ved siden af der har et mere lukket øje, der får den til at se mere følelsesladet ud og på grænsen til at være trist. Det sidste ansigt i højre nederste hjørne har et mere utydeligt øje, der let kan overses, samtidig med at det er det eneste ansigt, der skærer tænder og hvor tænderne ikke er spidse. Dette gør ansigtet mindre truende og mere skræmt i stedet. Alt i alt er ørnen altså domineret af en forsvars position, der siger at den vil kæmpe med alle de følelser det indebærer, også selvom det resultere i døden, hvilket dødningehovedet kan være et symbol på. Nederst i billedet under ørnen ses en mørk rød farve, man hurtigt sammenligner med blod, samtidig er der også en mere blålig masse, der bliver holdt fast af ørnens kløer. 

I modsætning til Dorthe Fogh, der tolker den blå masse som ørnes yngel eller penge, hvor vi derimod ser det mere som ørnes bytte, da den røde farve mellem tænderne også kunne ligne blodet der flyder i bunden. Ørnen føler sig altså truet til at skulle beskytte sit bytte fra den katte lignende skikkelse, der kommer fra venstre side. Katten har et truende udtryk i ansigtet, der nedstirrer den blå masse under ørnen, hvilket bringer den en glæde, hvilket vises ved det lille skæve smil i dens ansigt. Samtidig er dens træk orange, som står i komplementærkontrast til ørnens blålige farve. Denne tolkning er også modsat Dorthe Foghs, da hun tolker katte skikkelsen til at være allieret med ørnen. Hele billedet symbolisere altså en kamp mellem disse to væsener, der begge gerne vil have ”byttet”. 
Dette kan også sammenlignes med den kolde krig, der var i gang i tiden, hvor billedet blev malet. Den kolde krig gik nemlig ud på at to parter gik efter det samme mål. De to parter var, ligesom særligt ørnen, men også katten, opsat på at kæmpe med alt hvad det kunne risikere at koste dem. Dette blev i samtiden bla. gjort ved at spille med musklerne og med visheden om den død og fare som kunne ligge bag, hvilket  jo også ses i billedet.

Refleksion over vores abstrakt spontane værk

Billede bliver snart uploaded 
Abstrakt spontant værk malet af Defne og Elisabeth bk1



     Vores maleri er spontant abstrakt, da maleriet intet direkte forestiller. Derudover er det malet spontant, altså efter forsøgsvejledningen, og det er farverne som har den væsentligste rolle. 
      Netop farverne giver maleriet en betydning.

      Rød -> Vrede og kærlighed
      Sort -> Død
      Grøn -> Håb

     Vha. farverne kommer nemlig 'livets gang' til udtryk i billede. Den grå og sorte kvinde, liggende midt i billedet, er nemlig død, men toppen på hendes mave viser hendes graviditet. Dermed altså livets gang, med døden sat overfor nyt liv. Dette giver en form for håb, som kvindes grønne ånd, lige over brystet af hende, også symboliserer. Det samme gør den grøn/blå bølge over hende. I kvindens fodende ser vi et rødt hus, som giver indblik i det hjem hun med kærlighed og vrede forlader. 
      Maleriet er statisk, hvilket bla. ses i den liggende kvinde.


fredag den 11. november 2016








Indtryk af naturen - et impressionistisk landsmaleri 

Understående er resultatet af forsøget, med formålet at få indblik i impressionismen ved selv at male et sådant maleri.

Dette er gjort, ved at understående maleri er malet impressionistisk med et af mine egne fotografier som skitse. Selve farverne er dannet, ved selvstændig blanding af de tre primære farver





- Penselstrøgene i dette maleri er malede kort og tydelige

- Farverne er blandt andet brugt med en komplementær farvekombination af tertiære farver. ex. i græsplænen og i busken/træet. Derudover er der også brug lys/mørk kontras, hvis fx. man sammenligner græsplænen med busken. 

- Overstående medvirker til, at farveren bla. fremhæver hinanden i brugen af den komplementære farvebrug, hvilket er typisk for impressionismen. Ydermere er billedet særligt karakteriserende ved, at der intet skitsepræg er, men derimod et indtryk af oplæsning. 

















torsdag den 10. november 2016

Øvelse - "Impressionistiske fotografier"  

Herunder, i skemaet, ses billeder fra min øvelse, nemlig 5 fotografier af et landskab med følgende kriterier:
1. Det er taget samme sted og med samme motiv
2. Det er let tilgængeligt, nemlig i min have
3. Motivet er et landskab, det indeholder nemlig bla. blade og græs 
4. Det er taget på forskellige tidspunkter af dagen, på forskellige dage og i forskellige vejrtyper

Billede
Tidspunkt/Dato
Noter
1





09-11-2016, kl. 07.29


Det er tåget/diset. Solen ses endnu ikke bag den overskyet himmel, hvilket medvirker til ingen skygger. - taget med blitz
2





09-11-2016, kl. 07.29



Det er tåget/diset. Solen ses endnu ikke bag den overskyet himmel, hvilket medvirker til ingen skygger. - taget uden blitz
3

09-11-2016, kl. 17.16


Vejret er fugtigt og nedbøren veksler mellem tøsne og regn. Derfor er græsset nu delvist dækket af sne. Himlen er overskyet, altså uden stjernehimmel, som bidrager til mere mørk, selvom enkelte sneområder lyser en smule op. - taget med blitz
4

09-11-2016, kl. 17.16



Vejret er fugtigt og nedbøren veksler mellem tøsne og regn. Derfor er græsset nu delvist dækket af sne. Himlen er overskyet, altså uden stjernehimmel, som bidrager til mere mørk, selvom enkelte sneområder lyser en smule op. - taget med blitz
5

10-11-2016, kl. 06.35



Vejret er overskyet, med enkelte skyhuller på himmelen. Månen kan af og til skimtes, men ellers er er det helt mørkt. - taget med blitz  
6

10-11-2016, kl. 06.35

Vejret er overskyet, med enkelte skyhuller på himmelen. Månen kan af og til skimtes, men ellers er er det helt mørkt. - taget uden blitz  
7

10-11-2016, kl. 07.27
Det er delvist skyet, solen er stået op, men kan dog ikke ses. Derfor er der også en smule, men meget utydelig, slagskygge -  taget uden blitz  

onsdag den 9. november 2016

Analyse af Monets maleri Høstakke
Claude Monet: Høstakke(Solnedgang), 1890-91. Olie på lærred. 73x92,7 cm
·         Farvebrug:
Særligt farveren rød, gul, blå, brun og grøn er benyttet. 
Farveren er knækket/brækket, og de primære farver er i brug. 

·    Lys og skygge
    Lyset kommer fra lyskilden(solen) bag høstakken. Det spreder sig mod venstre, men har dog ingen tydelige markeringer. Det er de komplementære farver der er i skyggerne, hvor de altså fremhæver hinanden. 
      Lyset og skyggerne farver
      Lyset er gulligt, egenskygge mørk og slagskygge lilla 

·      Farverne til at skabe rum i billederne
      -er gjort ved at den varme røde farve er i forgrunden og den kolde blå i baggrunden. 
      Farverne i og bag ved høstakkens virkning på hinanden
    Den gule lyskilde bag høstakken og den røde farve i høstakkene træder frem, da de er varme. Derimod træder den blå farve tilbage. Dette medvirker bla. til dybde/fornemmelse af luft i selve høstakken, som jo langt fra er et total kompakt objekt. 

·         Kendetegn ved Monets penselstrøg
      Han benytter korte penselstrøg i græsset, lange penselstrøg i høet og på himlen en form for udtoning. Penselstrøgene bliver altså kortere jo dybder i billede man når, hvilket medvirker, at fokusset er størst i forgrunden, og særligt i højre side.

·         (stemnings)Indtrykket af naturen i Monets høstak-billede 
     Indtrykket er idylliske med de mange farvespil. Derudover skabes der et indtryk af, at dette øjeblik kun har været tilgængeligt i temmelig kort tid, eftersom klatmalning forbindes med hurtig-maling, og impressionismens karakteriserende øjebliksmaling lagt til maleriets flotte farve altså kun måtte have forekommet i forholdsvis kort tid.

·      Følgende link indeholder Monets landskabsmalerier: 
     https://en.wikipedia.org/wiki/Haystacks_(Monet_series)
     Jeg kan bla. finde følgende forskelle på hans og mine billedeserie/fotografiserie:
    - Mine fotografier nærmere sig en endnu mere virkelighedstro/øjebliks skildring, ende Monets landskabsmalerier gør
          - Mine fotografiserie strækker sig over kun et par dage, hvorimod Monets maleriserie strækker sig over år
          - Mine fotografier er taget fra samme udgangspunkt, hvorimod Monet har rykket en smule på hans
J

tirsdag den 8. november 2016

Landskabskunstens historiske udvikling  

Før 1600-tallet

Naturen og landskabet var før 1600-tallet ikke en del af det centrale i billede. Derimod var særligt menneskerne og de guddommelige sat i fokus, hvilket havde sammenhæng med, at malerierne dengang var bestilt af kirken.
  
Giotto di Bondone: Begrædelsen, 1305, fresko, 230x200 cm


Efter 1600-tallet

-blev naturen brugt som en selvstændig gener og dermed også som et selvstændigt motiv. Dette blev særlig opstartet af Hollandske Jan von Goyen, i takt med at at religion, i forbindelse med de nu mange fremlagte naturfaglige teorier, blev sat overfor udfordrende skeptisk. Det medvirkede, at nu også de borgerlige bestilte malerier, som nu indeholdte større dybde og genfundende skiltringer vha. naturen som genre.
Jan van Goyen: Udsigt over Leiden fra nordøst, 1650, olie på træ, 65x97,5 cm

Romantik (1800-1850)

Særligt gælder for romantikken, at der var splittelse mellem den guddommelige orden og den naturlige verden. Under denne tid var maleren sat på posten som mægler mellem den guddommelig og den jordiske verden.
 
En underkategori af romantikken var nationalromantikken, hvilken kendetegnede:
1. Skildringen af naturen i Danmark 
2. Kærlighed og respekt for fædrelandet - fra Niels Laurits Højens(1798-1870) udformede program
3. At det malte var dansk, med forskøning og dramatisering, hvilket bevirkede, at naturen fremstod lige så interessant som andre landes 
4. At kunsten havde, ifølge Højens mening, en social opgave
5. At have påvirket den anden generation af den danske Guldalder


Baggunden for det nationalromantiske var bla. følgende:
1. Statsbankerotten - 1813
2. Tab af Norge - 1814
2. Den tyske nationale samling, som truede de danske grænser

Casper David Friedrich: Vandringsmanden over tågehavet, 1818, olie på lærred, 94,8x74,8 cm


Realisme (1850-1880)

-var præget af en naturtro malerstil. Malerierne gjorde næsten det, som nutidens camera kan, nemlig at udpensle et realistisk billede med et naturvidenskabelig præg. 

Gustave Courbet: Klipperne ved Etratet efter stormen, 1870, olie på lærred, 133x162 cm


Impressionisme (1870-1920)

Impressionismen revolutionerede ladskabskunsten i slutning af 1800-tallet, bla. ved hjælp fra den franske maler Claude Monet (1840-1926). Impressionismen var revolutionerede særligt i forhold til arbejdsprocessen og selve gengivelsen af landskabet i det færdige værk. Skildringen var nemlig med et subjektivt indtryk, og de færdige værker blev malet ude i naturen. Målet med dette var at male, hvad man i øjeblikket faktisk så og umildbart oplevede, altså en gengivelse af virkeligheden. Derfor malede mange kunstnere samme sted/ting på forskellig tidspunkter. 
Derudover var impressionismens kunst altså mere uformel end førhen, hvor også klatmaling kunne forekomme, hvori kunsten er opløst dvs. skyggerne ud tonet

Claude Monet: Høstakke(Solnedgang), 1890-91. Olie på lærred. 73x92,7 cm


Posimpressionisme (1880-1910)

-fremhævede naturens farver, frem for dens virkelige udseende. Denne malerstil lagde Paul Cezanne (1839-1906) grunden for sammen med hans stilretning 'kubismen'. Han satte nemlig landskabet i system, og det ofte vha. repousoir. 

Paul Cezanne: Mont Saint-Victorie, 1885-87, olie på lærred, 67x92 cm